Bogudgivelserne i A5-format på nær to:
NR. 8: UTTERSLEV - FRA LANDBY TIL ÅNDEHUL I STORBYEN - maj 1999, af Christian Kirkeby, 32 sider i A5-format, pris 30, - kr. - vægt 75 g.
NR. 10: FRA UTTERSLEV MARK TIL NORDVESTKVARTERET - ny ajourført udgave fra 2002 af Christian Kirkeby, - 56 sider, A5-format, pris 50, - kr., vægt 120 g.
NR. 12: FRA BISKOP ABSALON TIL INDLEMMELSEN I KØBENHAVNS KOMMUNE I 1901, BRØNSHØJ SOGNS 5 LANDSBYER GENNEM 1000 år. - december 2000 – af Svend Olsen, 112 sider, A5-format. - pris 50, - kr., vægt 230,- g. - UDSOLGT. – Kan lånes på biblioteket.
NR. 13: ERINDRINGSSAMTALER FRA UTTERSLEV, - august 2000, ved Svend Olen & Niels Nielsen, 47 sider, A5-format, pris 50, - kr. vægt 110 g.
NR. 22: ERINDRINGER FRA BRØNSHØJ OG HUSUM, - 10 FORTÆLLINGER, - 2002, af Svend Olsen m. fl. - 64 sider, vægt 120 g - A5-format… UDSOLGT. Kan lånes på biblioteket
Nr. 23: BISPEBJERGKVARTERET, HVOR DET MESTE BLEV EN DEL AF NORDVESTKVARTERET, - 2003, af Christian Kirkeby, 80 sider, A5-format, pris 70, - kr., vægt 160 g.
Nr. 24: KJØBENHAVNS LANDBEFÆSTNING OG ESTRUP GENDARMER, - 2004, af Christian Kirkeby og Svend Ole Nielsen, 68 sider, A5-format, pris 70, - kr., vægt 160 g.. (erstatter notatnumrene 15-16A)
Nr. 25: EMDRUP OG OPPE PÅ BJERGET, - Om bygningen af Grundtvigskirken, etableringen og udviklingen af Bispebjerg Hospital og Kirkegård. – 2006, af Christian Kirkeby, 197 sider, A5-format, pris 160, - kr., vægt 360g erstatter notaterne nr. 6A - 17 - 20 og indeholder nr. 5A
Nr. 27: FOLMER BENDTSEN - EN MALER I NORDVEST - 2008 – af Christian Kirkeby 80 sider FORMAT 21x21 cm, vægt… pris 130, - kr.
Nr. 28: MIN BARNDOM I BRØNSHØJ, - 2008 – af Astrid Teisen, - Redigeret af Kaare Vissing Andersen, 106 sider, A5-format, vægt 240 g. – pris 100, - kr.
Nr. 30: ÅER, RENDER OG SØER, VANDFORSYNING OG LOSSEPLADSER, fra vision til konkrete projekter, der skal realiseres efter styrtregnen den 2. juli 2013, - 2013 – af Christian Kirkeby, 66 sider, Format 17x24 cm, vægt 225 g. – pris 100, - kr.
A4-formater – kompendier i A4-format - , illustreret med kort og fotos:
NR. lA: HVAD ER BYDELEN BISPEBJERG? - Marts 1999 - af Christian Kirkeby, 14 sider, pris 30, - kr. - vægt 60 g.
NR. 2A: SOKKELUND HERRED m. m. - januar 1999 - af Christian Kirkeby 14 sider, pris 30, - kr. - vægt 60 g.
NR. 7A: MØNTENS HISTORIE – FRA KOMMUNAL EJENDOM TIL ANDELSBOLIGFORENING – november 1998 – af Christian Kirkeby, - 18 sider, - pris 40, - kr. – vægt 85 g.
NR. 9A: KLOKKEGAARDEN 1939-1999 - EN FSB-AFDELING og DENS HAVEANLÆGS HISTORIE – af Bent Holm & Kurt Overaa, - redaktion og layout. 24 sider, - pris 50, - kr. – 110 g
NR. 11-11A: BYGNINGER I DET OPRINDELIGE NORDVESTKVARTER – september 2000. af Christian Kirkeby, 28+26 sider, pris 60, -kr./50, - kr. – 195 g.
NR. 14: ERINDRINGSSAMTALER FRA NORDVEST-BISPEBJERG, - ved Svend Olsen, Annemette Deneke Risager, Svend Ole Nielsen, Christian Kirkeby, - 36 sider, pris 70, - kr., vægt 110 g.
NR. 18: MALEREN PER KIRKEBY: MIN BARNDOM PÅ BISPEBJERG OG I VOLDPARKEN, - maj 2001, 28 sider, pris 60, - kr., vægt 150 g.
NR. 19: GAVLMALERIER PÅ NØRREBRO, NORDVEST, BRØNSHØJ, HUSUM & VANLØSE – maj 2001, af Christian Kirkeby, 43 sider, pris 90, - kr., vægt 150 g.
NR. 21: SAMFUND OG DAGLIGDAG I BRØNSHØJ SOGN I 1600-ÅRENE, - august 2001 – af Svend Ole Nielsen, 34 sider, pris 70, - kr. , vægt 110 g.
NR. 26: HISTORISKE PERSONER I BISPEBJERG-NORDVEST, - 2006, af Niels Nielsen, Annemette Risager og Leif Rosenstock, pris 70, - kr. vægt 110, sider 34 sider.
NR. 29: FÆSTERE UNDER KRONEN- I 1600-TALLET I BRØNSHØJ SOGN. - 2010, - af Svend Ole Nielsen, 36, sider, - pris 70, - kr. - vægt 110 g.
NR. 8: UTTERSLEV - FRA LANDSBY TIL ÅNDEHUL I STORBYEN - maj 1999, af Christian Kirkeby, 32 sider i A5-format, pris 30, - kr. - vægt 75 g.
I dag betragtes Utterslev som et kvarter omkring Utterslev Gadekær. Udover gadekæret er der huse fra den ”oprindelige landsby”, som bogen beskriver. Endvidere beskrives gårdenes udflytning efter udskiftningen i 1785, hvor Bellahøjgård var den første i 1792, af de 16 gårde som var i landsbyen, hvor de 5 blev liggende i byen, hvor de 4 var 2 dobbeltgårde. Den ene er Utterslevsgård, hvor en af længerne er menighedshuset til Utterslev Kirke. Den anden er Stormly, hvoraf en længe er tilbage som liebhaverbolig på Rådvadsvej og endelig Den gule Gård som i 2006 blev nedrevet af kommunen efter et lidt blakket forløb. Desuden har vi de oprindelige arbejderboliger i Tages Huus over for kirken.
Udskiftningen hvor alle gårdenes nye placering bliver fortalt, fortælles også om landsbyens udstrækning ned til Nørrebro Station (jorden fra Utterslevsgård, kirkens menighedshus), ned til Godthåbsvej og Bellahøj og Rådvadsplænen med mod vest, tillige mod på den anden side af Grundtvigskirken til Emdrup. Der er mange mennesker der rent følelsesmæssigt har fornemmelse af denne udstrækning, men med de nye valgkredse i dag der dækker bydelen Bispebjerg, hedder fra 2006 Utterslev. En historisk fase i området som bogen også skildrer er barakbebyggelserne, herunder Sven-skehusene med det rejsende folk, som var ret isoleret folk, men ikke de socialt ringeste, selvom de blev bedømt som sådan. - I forlængelse af denne bog skal det anbefaldes at man læser Historisk Notat nr. 13: Erindringssamtaler fra Utterslev.
NR. 10: FRA UTTERSLEV MARK TIL NORDVESTKVARTERET - ny ajourført udgave fra 2002 af Christian Kirkeby, - 56 sider, A5-format, pris 50, - kr., vægt 120 g.
Siden 2001 har det oprindelige Nordvestkvarter været under Kvarterløft Nordvest med sekretariat på Lygten Station, som også fungerer som kulturhus. Kvarterløftet skal fungere frem til med 2007. Bogen skildrer kvarteret fra at være en af de første egentlige forstadsbyer uden for Københavns Kommune, som frem til 1901 kun gik til Lygteåen. Den går i dag i rør øst om Lygten Station og skråt diagonalt gennem Nørrebro station.
Bebyggelsen skildres fra den formelle opståen i 1847 med udstykninger langs Frederikssundsvej og som i 1901 havde 5000 indbyggere, som halvdelen af Brønshøj Sogn befolkning (Nordvest, Utterslev, Emdrup, Brønshøj, Husum og Vanløse). Desuden skildres udviklingen af området frem til i dag med de forskelle småkvarterer, som Lygtekvarteret, Provstevejkvarteret, Ørnevejkvarteret, Pipfuglekvarteret og Genforeningspladsen. Både med erhverv og boliger, herunder den debat i 1900-tallets begyndelse om ejerskabet til disse hos arbejdebevægelsen. Var det kommunen eller filantroper, der skulle sikre de jævne mennesker gode og sunde boliger?
Der fortælles ligeledes også om Lersøbøllerne i ”vådområdet ”Lersøen”, som Lersøparken er en lille del af. Karen Spidsmus og Ferdinand Eriksen, som var de 2 mest berømte blandt disse. Bogen afdramatiserer Lersøbøllerne som en kriminel røverbande og reducerer dem til smårapsere i København og lovlydige i Brønshøj Sogn. Af deres efterkommere fortælles der om vagabonderne og klunserne og Kirkens Korshærs arbejde på Drejervej blandt disse og i dag blandt de hjemløse.
NR. 12: FRA BISKOP ABSALON TIL INDLEMMELSEN I KØBENHAVNS KOMMUNE I 1901, BRØNSHØJ SOGNS 5 LANDSBYER GENNEM 1000 år. - december 2000 – af Svend Olsen, 112 sider, A5-format. - pris 50, - kr., vægt 230,- g.
Bogen er udsolgt men kan lånes på biblioteket.
Denne bog er et lokalhistorisk Leksikon som Svend Olsen har støvet op gennem flere bøger i området, især i Brønshøj/Grøndal, Husum og Utterslev/Bispebjerg-Nordvest. Desuden har han siddet adskillige uger pr. år i de forskellige offentlige arkiver, såsom Landsarkivet og Rigsarkivet m.fl. Han starter med bronzealderen med de 3 gravhøje i Bellahøjgårdparken og går fra 1100-tallet og gennem århundrederne til med 1800-tallet til indlemmelsen i Københavns Kommune 1901. Der er både store og små begivenheder beskrevet. Af de 112 sider fylder 1800-tallet mest med 30 sider, sognekommunen Brønshøj-Rødovre med dens forskellige udvalg m.m. Det er en ganske udmærket opslagsbog, hvis man vil spore sig ind på en historisk begivenhed i området til videre bearbejdelse. Bogen er illustreret med historiske billeder og kort.
NR. 13: ERINDRINGSSAMTALER FRA UTTERSLEV, - august 2000, ved Svend Olsen & Niels Nielsen, 47 sider, A5-format, pris 50, - kr. vægt 110 g.
Denne bog indeholder 3 erindringssamtaler fra kvarteret omkring Utterslev Torv fra mellemkrigstiden og kommer hele spektret rundt om, hvordan livet i dette område foregik. Hvor de omtalte steder er markeret med kort hvor begivenhederne foregik. Om hvordan man klarede livet i en 2 værelses bolig med de mange børn op til 8-12 stykker, hvordan man fik kærester og hvor man gik til bal m.m. Hvordan familiens økonomi hang sammen i boliger med kakkelovne og med træk ind af vinduerne, og i svenskehuset med vandpost uden for huset til at begynde med. De 2 første samtaler er foretaget af Svend Olsen, som er mangeårig lokalhistoriker i Brønshøj, Husum og Utterslev matrikelområder/bydele. Den første samtale er med Oda fra Svenskehuset, som forsat ligger i AAB-tæt/lave byggeri ud til gadekæret, og som er ejendomskontor for bebyggelsen. Kvarteret sloges for at huset blev genopført efter en brand i 1995. Den anden samtale er med kusinen Oda Olsen som boede i etagehusene ved Birkedommervej ved Skoleholdervej. Der omtales en ”tusindeekunstner” og en ”Pølsejesus”, foruden det berygtede barnemord ”Annamordet” eller Utterslevmord, som er omtalt i Politihistorisk Museum på Fælledvej, samt andre begivenheder. Erindringssamtaler når Svend Olsen er bedst, og virkelig giver en viden om området og om tiden.
Niels Nielsen var formand for Lokalhistorisk Forening, Bispebjerg, som lever videre i Lokalhistorisk Selskab arbejdsgruppe for Bispebjerg-Nordvest. Han står for samtalen med Hedvig Stampe Nielsen og den går også tilbage til 1. verdenskrig i et nedrevet stråtækt hus ud til gadekæret ved Skoleholdervej, kaldet ”Rækken”. Det var oprindelig arbejderboliger til Utterslevgård (menighedshuset til Utterslev Kirke, som var stuehuset til den gård). Her får man også indblik i det gamle hus med ”lejligheder” på ét rum, kakkelovn m.m. Også hendes liv i kvarteret er skildret ganske fremragende fra barne- til voksenalder.
Bogen er illustreret med billeder fra, hvordan kvarteret så ud den gang, bl.a. gadekæret i 1920´erne. Bogen er meget præcis med stedangivelser og tid, som letter forståelsen ganske gevaldigt som gør teksten læseværdig. Bogen vil være fortræffelig at læse i sammenhæng med
Nr. 23: BISPEBJERGKVARTERET, HVOR DET MESTE BLEV EN DEL AF NORDVESTKVARTERET, 2003 af Christian Kirkeby, 80 sider, A5-format, pris 70, - kr., vægt 160 g.
Med beretningen om Bispebjergkvarteret føjer lokalhistorikeren og arkitekten Christian Kirkeby ny viden til Københavns historie. - Bogen beskriver den fysiske udvikling af Bispebjergkvarteret og skildrer bydelens organisatoriske foreningsliv, hvor de "kulturradikale" frivilligt deltog i udviklingen af bydelen. En fremtrædende figur var arkitekten Edward Heiberg, som også bidrog til opstarten af Bispebjerg Kulturcenter. Som fagmand var han den arkitekt, som udviklede funktionalismens byplanspolitik og satte boligen ind i en organisatorisk sammenhæng herunder opfandt spisekøkkenet. I samarbejde med landets førende arkitekter og i regi af boligselskabet FSB udviklede han Bispebjerg som eksempel for andre lignende boligområder.
Der er få personer tilbage, der bidrog til denne udvikling, og én af disse er forfatterens far, som bogen er tilegnet. Med ham som kilde er der muliggjort et indblik i en spændende epoke i Københavns udvikling, der ikke tidligere er kendt. Dette gælder også udviklingen af fritids- og ungdomsklubber, hvor der naturligt fokuseres på FSB's ungdomsklubber, SBBU, og dens mangeårige leder Jørgens Andersen. Bogen beskriver en tid, hvor enkeltpersoner gjorde en forskel for historieskrivningen. Men udover den generelle historiske beskrivelse rummer bogen en generel skildring af efterkrigstiden, hvor de yngre generationer kan få et værdifuldt indblik i deres bedsteforældres og oldeforældres tidsalder.
Bogen skildrer den del af bydelen Bispebjerg-Nordvest, hvor hoveddelen er syd for Tagensvej, Bispebjerg Hospital og Bispebjerg Kirkegård som nu almindeligvis omtales som Nordvestkvarteret.
Nr. 24: KJØBENHAVNS LANDBEFÆSTNING OG ESTRUP GENDARMER, - 2004, af Christian Kirkeby og Svend Ole Nielsen, 68 sider, A5-format, pris 70, - kr., vægt 160 g. (erstatter notatnumrene 15-16A)
Ikke mange europæiske storbyer har et så bevaret fæstningsanlæg som København. Det er også en gevinst at man kan bruge det rekreativt som Vestvolden, de tidligere forter/batterier i Storkøbenhavns nordlige del m.fl., samt søforterne som Trekroner og Flakfortet, som Kastrupfortet, Mosede Fort, Dragørfortet og Mosede Fort m.fl.
Bogen omhandler, som en af de få, hele Københavns nyere befæstning hele vejen rundt og dermed også søbefæstningen, som den blev udbygget fra 1886 til og med 1. verdenskrig, for derefter at blive nedlagt i 1920. De mange befæstningsforeninger i www.kbh-befaestning.dk har mange detaillerede beskrivelser af enkeltanlæg. Bogen kan bruges som guide med brug af kortet side 13 sammen med et KRAK-kort ell. lign.
Bogen indeholder en militær sagkyndig omtale af den militære værdi op til 1. verdenskrig, som værende mere til fare end beskyttelse ved sammenligning af lignende anlæg i Europa. Bogen omtaler hele det politisk spild med Estrup provisorielovgivning for at gennemføre bygning af befæstningen og om kampen for parlamentarisme i landet. Denne del af bogen er skrevet af Christian Kirkeby. - Svend Ole Nielsen beskriver oprettelsen af gendarmkorpset i 1886 til dens nedlæggelse i 1894 sammen med konseilspræsident Estrups afgang i det daværende Brønshøj Sogn (Nordvest, Emdrup, Brønshøj, Husum og Vanløse), hvor de havde stationer og deres patruljeruter gik. Fra starten var upopulære til at være vellidte, som holdt en hel del orden i sognet. Her i dette området var de ”fodtusser” og ikke til hest, som f.eks. i Herlev. En af deres hovedopgaver var at holde orden på befæstningsarbejderne på voldbyggeriet.
For yderligere at beskrive samtiden i København, som var en opbrudstid, er der 2 bilag omhandlende 2 kendte ”gennembrudskvinder. Det er Amalie Skram (maler og kritiker af psykiatrien) og Elisabeth Grundtvig, en af hovedaktørerne i Sædelighedsfejden 1888, hvor hun påpeger det sociale aspekt i kvindernes frigørelse, som er skrevet af Christian Kirkeby og Ellen Åstrup. .
Nr. 25: EMDRUP OG OPPE PÅ BJERGET - om bygningen af Grundtvigskirken, etableringen og udviklingen af Bispebjerg Hospital og Kirkegård, 2006 af Christian Kirkeby, 197 sider, A5-format, pris 160, - kr., vægt 360g erstatter notaterne nr. 6A - 17 - 20 og indeholder nr. 5A
Fortællingen om et markant område i København, hvor nye ting bliver bragt til veje, til inspiration til andre storbyområder i landet: Med beretningen om Emdrup og Oppe på Bjerget føjer lokalhistorikeren og arkitekten Christian Kirkeby ny viden til Bydelen Bispebjerg-Nordvest og dermed Københavns historie. I sit arbejde med at beskrive denne bydels historie har forfatter beskrevet hele bydelens historie og som giver et tidsbilledet af en del af Københavns hidtidige historie. Tidligere bøger er følgende:
Utterslev, et åndehul i storbyen, - Fra Utterslev Mark til Nordvestkvarteret, og Bispebjerg Kvarteret, Hvor det meste blev en del af Nordvestkvarteret. Emdrup og Oppe på Bjerget er selvfølgelig om Emdrups historie, både med dens villakvarter med dens Grundejerforening, og om det almene byggeri i kvarteret og som har været forgangsbyggeri i naturlig forlængelse af byggeriet Bispebjergkvarteret. Skrammellegepladsen i Emdrups historie fortælles som har været verdensberømt. Udtrykket ”Oppe på Bjerget” er den betegnelsen der er for Bispebjerg i dag, nord for Tagensvej med hospitalet mod øst og med kirkegården mod vest med Grundtvigskirken i midten, beliggende syd for Emdrup
Den anden halvdel af bogen omfatter 3 hovedafsnit, nemlig følgende: Grundtvigskirken føjer helt nye ting til om kirken, både om byggeriet og om dem der stod bag. Menighedens liv og deres ”sameksistens” med bl.a. med Indre Mission, især fra Emdrup og som førte til flere sogneudskillelser. Her kommer forfatter bag om ”fronterne” og om kirkernes forankring i den lokale befolkning. Det er den første flig, der er skrevet om kirkens menighedsliv. Bispebjerg Hospital fortæller generelt om Københavns Hospitalsvæsen og det særpræget ved Bispebjerg Hospital, som arkitekten Martin Nyrop var arkitekt for den oprindelige del, som blev indviet i 1913 og som stort set blev færdigudbygget i 1960-63 med bygning L. Her er medforfatteren Annemette Risager, også fra Lokalhistorisk Selskab.
Bispebjerg Kirkegård blev indviet i 1903 og her fortælles om dens tilblivelse og udvikling. Dens bygninger er også noget specielt, især med Østre Kapel, som man politisk har besluttet at få genopstille som kulturhus nede ved Utterslev Mose. Bogen er rigt illustreret med kort og billeder. Selskabet skal takke alle der har bidraget til realisering af bogen også økonomisk.
Nr. 27: FOLMER BENDTSEN - EN MALER I NORDVEST, 2008 af Christian Kirkeby 80 sider FORMAT 21x21 cm, vægt 300 g. - pris 130 - kr.
Maleren Folmer Bendtsen levede fra 1907 til 1993 og har lagt navn til pladsen foran Nørrebro Station. Når undertitlen er ”En maler i Nordvest” er det, fordi det var her han malede sine kendte motiver fra Alexandravej, nuv. Rebslagervej, 2400 København NV. Han har på Nørrebro kun malet motiver på Assistent Kirkegård. Bogen stedfæster hovedmotiverne af malerierne fra Lygtekvarteret i Nordvest, Vesterbro og Sydhavnen, både på Sjællandssiden og Islands Brygge. Bogen indeholder 30 billeder af hans værker og fotografier af familien.
Takket samarbejde med malerens datter Kristine Bendtsen er disse værker gengivet, så tæt man komme, så tusmørkemalerier ikke bliver gengiver som dagslys, men som det tusmørke de er malet som, som f. eks. Baggården, 1955 (Vesterbro) og Måneskinsnat bag Fabrikkerne 1953 (Lygtekvarteret), samt Aftenskumring i Sydhavnen 1955.
Takket været dette samarbejde har vi også fået klarlagt malerens biografi, som har været ufuldstændig og flere steder forkert. Folmer Bendtsen ønskede, at der blev skrevet en biografi af ham, og det er sket. Født på Vesterbro, sat i pleje på Nørrebro ved Runddelen ((nuv. Uffesgade), kom hjem til moderen på Vesterbro og i sin ungdom delvis boet på Frederiksberg og kom til Lygtekvarteret i 1925 efter været ude af sejle. Siden hen boet på Frederiksberg i atelielejligheder og flyttede omkring 1960 til Frederiksværk. Hans virke i modstandsbevægelsens BOPA-gruppe er skildret og hans opgør med DKP efter afsløringen af Stalins forbrydelser i 1956.
Med hans klarlagte biografi får man en dybere forståelse af, hvorfor ham malede som han gjorde, som det forfatteren kalder ”hverdags-socialrealisme”, ikke at forveksle med den ”stalinistiske socialrealisme”. Forfatteren lægger i sin gennemgang meget vægt på fortolkningen af hans værker med hans solidaritet med de små i samfundet. Kunstdebatten gennemgås fra lige efter krigen frem til 1960´erne, også ud fra hans egen erfaringer, Det er dermed også et tidsdokument, der kan bruges i dag.
Nr. 28: MIN BARNDOM I BRØNSHØJ, 2008 af Astrid Teisen. Redigeret af Kaare Vissing Andersen, 106 sider, A5-format, vægt 240 g. – pris 110, - kr.
I bogens første halvdel erindrer Astrid Theisen, født 1920, sin barndom i Brønshøj med baser i hjemmet, Baunevangen 5 og Brønshøj Skole - en levende og godt fortalt historie. I bogens anden halvdel uddyber Kaare Vissing Andersen med en række artikler det socialdemokratiske miljø, som Astrid voksede op i, og han skildrer hendes ungdom og ustyrligt morsomme bryllup midt under Den københavnske Folkestrejke 1944. Bogen giver et godt indblik af livet i Brønshøj i perioden 1920-45 og bringer portrætter af enkelte af bydelens personligheder. Trods tidens fattigdom som et gennemgående tema er der tale om en munter og positiv bog, båret af Astrid Theisens lyse livssyn.
_____________________________________________________________
Kompendierne: Historiske Notater nr. 1-2-5A-7-9-11-11A-14-18-19-21-26-29:
NR. 1: HVAD ER BYDELEN BISPEBJERG? - Marts 1999 - af Christian Kirkeby , 14 sider, pris 30, - kr. - vægt 60 g.
Det notat er er skrevet i 1999 og revideret i år 2000, så den har ikke denne bydelsændring med som skete her i år 2006. Teksten er en induktionen til hvad bydelsbegrebet er i København og forskel til et kvarter, som er en underopdeling af bydelen i flere niveauer, hvilket dette kompendier redegør for. Den fortæller overordnet hvornår de enkelte kvarter er opstået og om dens bygningsmasse, og forskydningen i bydelen mellem kvartererne Bispebjerg og Nord-vest således, at Nordvest har overtaget det meste af Bispebjergkvarteret, modsat kommunen som ønsker begrebet Nordvest fjernet fra Københavnskortet. Foreløbigt er opstllingskredsene i bydelen til Folketinget bestående delvis af 12. Kreds Bispeeng og 15. Kreds Bispebjerg erstatet af 6. kreds Utterslev her i 2006. I den forbindelse fortæller kompendiet de oprindelige landsbyer i området var Utterslev og Emdrup. Desuden har notatet som har mange kort og billeder de forskellige bydele og kvarterer i de oprindelige Brønshøj Sogn, nemlig Utterslev, Husum, Brønshøj, Vanløse og Emdrup.
NR. 2: SOKKELUND HERRED m. m., jan 1999 af Christian Kirkeby, 14 sider, pris 30, - kr. - vægt 60 g.
Begrebet Sokkelund Herred er en af de få administrative inddelinger omkring Storkøbenhavn man kender i dag fra middelalderen, men ofte ved man ikke helt hvad det omfatter og hvilket niveau det havde. Notatet redegør for de forskellige overordnede indelinger fra herreder, amter osv. Den anden del fortæller om landsbyerne opståen og hvornår sådan overordnet gennem stenalderne og middelalderen. Notat nr. 21 går dybere ned i landsbyernes organisering efter middelalderen i 1600-tallet.
NR. 5A: BISPEBJERG HOSPITAL - HOSPITALSVÆSNET OPRINDELSE OG UDVIKLING, februar 1999 af Annemette Risager og Christian Kirkeby, - 24 sider, pris 50, - kr., vægt 85g
Dette kompendium indgår faktisk i Historisk notat 25: Emdrup og Oppe på Bjerget, som er en bog, men da der været en interesse for dette notat, der historisk omhandler hospitalsvæsenet i København og selvfølgelig Bispebjerg i særdeleshed, med dens historie før HS overtagelse i 1995, har vi bevaret kompendiet. Notatet har kun uvæsentlige tilføjelser.
NR. 11-11A: BYGNINGER I DET OPRINDELIGE NORDVESTKVARTER , september 2000 af Christian Kirkeby, 28+26 sider, pris 60, -kr./50, - kr. – 195 g.
Kort og adresser af Christian Kirkeby. Disse 2 kompendier fremkom efter et offentligt møde arrangeret Lokalhistorisk forening, Bispebjerg og Agendaforeningen i Nordvest i år 2000. Lokalrådsformanden Alex opfordredes til at arbejde videre med det. Man gennemgik områdets bygninger og gennemgik offentlige lister. Man var klar over man ikke kunne bygningsfrede alt, så man definerede et begreb: ”Identitetsskabende bygninger”, som ikke måtte nedrives, men gerne moderniseres, ombygges og tilbygges o lign. Det gjaldt at bevare proportionerne i bygningerne.
Notatet nr. 11 indeholder en beskrivelse af bygningerne og deres historiske baggrund, foruden radioamatørernes hus på Theklavej. Historisk beskrives af et af deres medlemmer. Et typisk forstadshus fra 1880´erne med efterhånden tilbyggede baghuse.
Notatet 11A. er listen over alle de udpegede bygninger, som udover de officielle også som sekretæren for Lokalhistorisk Forening, som er forfatteren til Notaterne, som er hans udpegning alene.
Bispebjerg Lokalråd vedtog derfor i 2000 principperne for de Identitetsgivende Bygninger og i 2005 og brugte principperne ved Lokalplan Blytækkervej til Café Bondestuen på Frederiksborgvej.
NR. 14: ERINDRINGSSAMTALER FRA NORDVEST-BISPEBJERG, - ved Svend Olsen, Annemette Deneke Risager, Svend Ole Nielsen, Christian Kirkeby, - 36 sider, pris 70, - kr., vægt 110 g.
Kompendiet består af 7 erindringssamtaler: Olga Svendsen fortæller om 1. verdenskrig og 1920´er fra omkring Frederikssundsvej inderste del. og Rut Weinel ligeledes fra 1920´erne, men op fra Bjerget, hvor Grundtvigskirkens Tårn bygningsmæssigt gik til vejrs. Det tidligere Gravervænget i 1930´erne var også den gang berygtet, fortælles af Frederik Sandau og Arne Steffensen, hvorefter Rut og Jon Nelmark fortæller meget om deres ejendom, der i 1999 blev 60 år og om livets gang omkring Gadekæret. Derefter springer vi frem til Bjarne Philipsen i år 2000 som fortæller om Gravervænget i 70´erne frem til 1990´erne, hvorefter Selskabet får andre personer til at fortælle om de mere barske ting om forslumringen af samme sted,. Endelig sluttes der af med daværende sundhedsborgmester Peter Martinussen i år 2001, hvor spørgeren fra Lokalhistorisk Selskab, Christian Kirkeby er opvokset i samme ejendom som Peter Martinussen med 25 års forskel, hvor de sammenligner de to tider.
NR. 18: MALEREN PER KIRKEBY: MIN BARNDOM PÅ BISPEBJERG OG I VOLDPARKEN, maj 2001, 28 sider, pris 60, - kr., vægt 150 g.
Den kendte maler Per Kirkeby fortæller om sin barndom i Bispebjerg. I den del som betragtes som Nordvest, men begynder først i det fortsatte Bispebjerg ”Oppe på Bjerget” nemlig Bispebjerg Torv 16,1 th. og senere da han flytter til Husum i Voldparken og med hans møde med Ex-Skolen. Endvidere er hans skrift ”Rundt om Grundtvigskirken”, som Arkitekt Thomas Bo Jensen flittigt bruger om den arkitektoniske udformning af Grundtvigskirken.
Efternavn-fællesskabet til kunstneren og redaktøren, Christian Kirkeby er ingen tilfældighed, da Christian er lillebror til Per. Christian fortæller ligeledes om sin opfattelse af Grundtvigskirken i Historisk Notat nr. 25: Emdrup og Oppe på Bjerget”.
NR. 19: GAVLMALERIER PÅ NØRREBRO, NORDVEST, BRØNSHØJ, HUSUM & VANLØSE, maj 2001, af Christian Kirkeby, 43 sider, pris 90, - kr., vægt 150 g.
I et samarbejde mellem Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv & Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev har Christian Kirkeby i 2001 ajourført sin tidligere gavl- registrant for København og Frederiksberg for de 2 områder. Der er kort over, hvor de findes og hvor de forsvundne som har været i området siden begyndelsen af 1990`erne. Det væsentlige med denne registrant er, at den fortæller historierne bag gavlmalerne, som man ikke finder andre steder.
NR. 21: SAMFUND OG DAGLIGDAG I BRØNSHØJ SOGN I 1600-ÅRENE, - august 2001 af Svend Ole Nielsen, 34 sider, pris 70, - kr. , vægt 110 g.
Dette kompendium fortæller om, hvordan de 5 landsbyer er organiseret og hvordan livet leves i sognet. Om Brønshøh sogn, der består af landsbyerne: Husum, Utterslev, Brønshøj, Vanøse og Emdrup, nævnt i den rækkefølge de er opstået. I dag har mange svært ved at skelne mellem datidens sogn, som den ”kommunale indstands” og landsbyen, som i dag i København er en bydel. Her er det specielt, at sogn og en af landsbyerne har samme navn. Der fortælles om 2-vangs drift og 3-vangsdrift af de forskellige landsbyers marker, og hvilke funktioner landsbyens oldermand har og sognefogedens funktion og hvad håndværkere egentlig måtte lave, her især smeden osv.
NR. 26: HISTORISKE PERSONER I BISPEBJERG-NORDVEST, 2006 af Niels Nielsen, Annemette Risager og Leif Rosenstock, pris 70, - kr. vægt 110, sider 34 sider.
I lokalhistoriske sammenhænge er samtaler eller interview meget populære. Lokalhistorisk Selskab har en hel del, feks notaterne 13 – 7-14-18, som fortæller om livet i lokalsamfundet i tidligere tider. En anden måde at skive lokalhistorie på er at fortælle om personer, som har betydet noget for lokalsamfundet ved at sammenstykke kilder om personerne og stedfæste deres virke i det lokale område. Et sådant kompendie er nr. 26.
Niels Nielsen, Lokalhistorisk forening, Bispebjergs første formand (som nu er i Lokalhistorisk Selskab) fortæller om Bispebjerg Bryggeri og dens stifter J.A. Hansen, som endog var sognerådsmedlem i Brønshøj-Rødovre sognekommune før 1901. Han var også medlem af borgerforeningen på Utterslev Mark (se notat nr. 10). Enhver bydel som har haft et bryggeri, selvom det kun var hvidtølsbryggeri, er stolt af dette. Det er man også i Bispebjerg-Nordvest, hvor kildemateriale er leveret til arkivet af pårørende.
På Lyngsie Plads foran Lygten Station står en buste af M.C. Lyngsie, som var stifter af Arbejdsmændenes Forbund (nuv. 3F) og Mejeriet Enigheden, som fortsat er en af bydelens markante bygninger. Han endte som rigsdagsmand i Landstinget og havde et begivenhedsrigt liv. Den spændende historie fortæller Annemette D. Risager. Hun er tidligere formand for Lokalhistorisk forening Bispebjerg og Lokalhistorisk Selskabs repræsentant i Bispebjerg Lokalråd. - En af Emdrups store virksomhedsejere var Hannibal Sander og Frederik Brinch for industrivaskeriet og farveri Hannibal Sander A/S, som lå på den oprindelige Emdrupvej ned til Søborghusrenden over for Emdrupborg. Det er Leif Rosenstock, som var i familie med personen Hannibal Sander. Lennart Frandsen er formand for Emdrup Grundejerforening har skrevet Frederik Brinch som også har været formand for Grundejerforeningen. Historien har med forfatterens tilladelse taget fra grundejerforeningens 100 års jubilæumsbog fra 2001
NR. 29: FÆSTERE UNDER KRONEN i 1600-TALLET I BRØNSHØJ SOGN, 2010 af Svend Ole Nielsen, 36, sider, - pris 70, - kr. , - vægt 110 g.
I dette historiske notat nr. 29 kan man læse om, hvordan Brønshøj sogns fæstebønder kom til at spille en særlig rolle i forbindelse med anlæggelsen af den nye ladegård og dens tilhørende jorder i 1623. I omfang kom denne ladegård omtrent til at udgøre det nuværende Frederiksberg. Den nye ladegård skulle forsyne Københavns slot med fødevarer, lige fra kornprodukter til mælke - og kvægprodukterne og flertallet af bønderne i Brønshøj sogn skulle hver uge yde mindst en dags arbejde på ladegården. Det vil sige, at de fik en central rolle ved driften af ladegården og dens jorde.
I det hele taget redegøres der for de forpligtelser der på denne tid var forbundet med at være fæstebonde på kongens gods i Københavns len, og selvfølgelig med en særlig opmærksomhed henvendt på Brønshøj sogn. Og der var mange pligter og der stilledes mange krav til fæstebønderne på den tid. De skulle ikke bare dyrke kongens ladegårdsmark, de skulle også vedligeholde almene veje og broer, ligesom der skulle graves grøfter og præsteres transportkørsel for kongen og hans underordnede.
Idet hele taget forsøges der i dette notat at komme ind på alle de områder, som fæstesystemet påvirkede bonden i hans liv og tilværelse. Også om hvordan bonden i situationer forsøgte at unddrage sig de krav, der var pålagt ham ifølge den fæstekontrakt, som han underskrev ved overtagelsen af en fæstegård.
I øvrigt kan dette notat med fordel læses i sammenhæng med Historisk Notat nr. 21, hvori der redegøres for hvordan dagligdagen og livet udfoldede sig i landsbyerne i Brønshøj sogn.
_____________________________________
