Nr. 93,
Maj 2013 ISSN 1395-6744

Nyt fra Lokalhistorien

Udgivet af lokalhistorisk selskab for brønshøj, husum og utterslev

Nyt fra Lokalhistorien udkommer fire gange om året. Eftertryk er tilladt efter aftale og med kildeangivelse. Bladet modtager meget gerne indlæg fra medlemmerne, men redaktionen påtager sig intet ansvar, hverken for indhold eller for korrektur.

Redaktion: Thomas Viggo Pedersen (ansvarsh.)

Indhold

Østre Kapel på Bispebjerg Kirkegård side 3

Besøg i Brønshøj Vandtårn side 5

Bygning af Vestvolden/Husumvolden side 7

Henry Hansen: Ane Cathrine Andersdatter side 8

Jesper Asmussen: Vestvolden og Nordfronten side 9

Spørgehjørnet side 10

Generalforsamling og regnskab side 11

Besøg i Grundtvigs Kirke side 19

Adresseliste side 20

۞

Lokalhistorien bringer os vidt omkring. Vi kommer nord for Sacramento i Californien og 38 meter op i luften over det højeste sted i Brønshøj. Vi kommer til halshugning i Rødovre og på en tres kilometer lang cykletur fra Avedøre til Tårbæk. Vi kommer til generalforsamling og slutter 49 meter oppe i luften over Bispebjerg. Lokalhistorie er ikke for tøsedrenge.

Det oprindelige Østre Kapel fra Bispebjerg Kirkegårds slutspil

af Christian Kirkeby

Der var meget debat, da kommunen skulle opføre et nyt krematorium på Bispebjerg Kirkegård. Det skulle ligge dèr, hvor det på billedet viste Østre Kapel lå. Man ønskede at nedtage denne træbygning, der var blevet indviet i 1903, da kirkegården var ny. Kapellet, som var af træ, havde en enestående god akustik. Den oprindelige arkitekt var Andreas Clemmensen, 1852-1928 (Palads Bio, Mariakirken i Istedgade m.m.) og ombygget i 1930 af arkitekt Tyge Hvass, 1885-1963, så kapelsalen blev større.

Det hele startede i 1998, da der var planer om, at kapellet skulle nedrives for at give plads til et nyt krematorium. Der var da en musikergruppe, der ville genrejse bygningen et sted og i foråret 2001 fik nedtaget bygningen og opmagasinet den i først i Lynge og derefter i Frederiksværk. Der blev rejst krav om ved budgetforhandlingerne og i 2005 blev sagen sparket til hjørne. Det nye krematorium blev indviet i 2002. Senere blev så det gamle krematorium ombygget til Dansescene, Hip-hop Scene m.m. Dermed blev der dans i krematoriet under navnet: Dans i Kapellet. Og så troede man, at det gamle træværk var destrueret.

Hvor endte det gamle træværk fra Østre Kapel?

Men det var det ikke. Den 25. februar fik jeg en opringning. Det var en entreprenør Michael Ørsted fra Snekkersten, som i sin tid havde købt træet, da projektet var opgivet, og havde opmagasineret det i Frederiksværk. Her havde han etableret et halvtag over det til beskyttelse mod vejrliget og skønnede, at 70-80% af træet stadigvæk var godt. Han fortalte, at han havde solgt materialet til en amerikaner, som åbenbart var millionær, som ville genopføre det i Californien i et sted nord for Sacramento, vist nok som bolig eller lignende. Så nu ville han lære historien om kapellet at kende.

Det var den dag, da Svend Ole Nielsen og undertegnede skulle holde foredrag i Karens Hus, så jeg havde et kort møde med ham inden vores foredrag. Han havde spurgt adskillige om, hvem der vidste noget om kapellet, og var endt hos mig. Han købte Selskabets bog, Historisk Notat nr. 25: Emdrup og Oppe på Bjerget. Her stod historien om Bispebjerg Kirkegård og i særdeleshed om Østre Kapels historie. Desuden fik han billeder, som jeg i sin tid havde fotograferet før og under nedrivningen i 2001. Han havde i øvrigt fået fremskaffet tegningerne af det oprindelige kapel fra 1903 inde på Rigsarkivet og fået kopier af dem.

Som entreprenør morede det ham, at København Kommune ikke havde penge til genopsætningen af bygningen. 25 millioner kr. var åbenbart småpenge for ham.

- - -

I den forbindelse kan man nævne, at hjørnehuset på Thoravej-Provstevejs sydvestlige hjørne blev nedtaget for nogle år siden til genopførelse i Den gamle By i Århus. Her havde der været Gendarmstation under Estrups højreregering i slutningen af 1800-tallet. Læs herom i Historisk Notat nr. 23: Kjøbenhavns Landbefæstning og Estrup Gendarmer.

En anden bygningsværk, som er blevet genopført i Den gamle By i Århus, er Møntmesterhuset fra Borgergade. Her lå træværket m.m. i over 50 år i daværende midterkapel på Vestre Kirkegård. Det er blevet genopført for nogle år siden. Møntmesteren var også den person bag daværende Stiftelse på Frederikssundsvej 78A ved Peter Ipsens Alle, som er ombygget til almindelige boliger.

Besøg i Vandtårnet på Brønshøjvej

af Helge Baun Sørensen

Ih, hvor det suger i maven! Har du højdeskræk er det ikke lige stedet at besøge det gamle vandtårn på Brønshøjvej. Men hvilken oplevelse det var for os fra Lokalhistorisk Selskab, der mødte op den 21. marts ved forårsjævndøgn med sneen liggende på gader og veje.

René Gandløse fra Københavns Energi har nøglen til den mærkelige bygning, kan alt om vandtårnets historie, teknik, kubikmeter og vandtryk og mødte op i tophue og termotøj og fortalte meget kompetent, mens hans stemme gjaldede i kæmperummet. Akustikken er enestående, efterklangen er længere end i en domkirke, vil nærmest ingen ende tage, alt mens vi glanede og gloede på de betonstivere der støtter vandbeholderen, et sandt kubistisk mesterværk. Vandtårnet er fra 1931 og tegnet af Ib Lunding, der osse er mester for de gamle bogie-sporvogne og et af hans særkender er koøjet, som man osse kan se på Brønshøj vandtårn. Dem fik vi lov at kigge ud af. Det påfaldende ved den 80 år gamle bygning er så velholdt den er, ingen rust, gedigne materialer, nymalede og nypolerede, vedligeholdt gennem årtier. Men det giver mening al den stund, at drikkevand er sundhed og urent drikkevand er sygdom, og derfor er et vandtårn på et sikkerhedsmæssigt højniveau. Efter 11. september blev sikkerheden ved vandtårnet yderligere skærpet, sådan at eventuelle terrorister ikke nemt kunne få adgang og forgifte drikkevandet. At tænke sig sådan et scenarium i Brønshøj! Men sådan er tiderne forandret.

I midten af det store rum nederst er der en sort jerntrappe, som fører opad, opad og opad. Hvor langt? Det finder man ud af, når man går trin efter trin, og kigger ned og det måske begynder at ryste lidt i benene. For der er meget højt ned, som vi siger. De fleste af os gennemførte turen til en jerndør i Franz Jäger vægtklasse med godsttykkelse, messing og skydere, osse her fordi sikkerheden netop betyder meget. Vi kom ind til de første reservoirer, hvor vi havde mulighed for at kigge ud af koøjerne og se den flotte udsigt.

Klimaksen, højdepunktet indtrådte da vi nåede helt op og René Gandløse åbnede døren til det fri med bemærkningen: Ja, vi rydder ikke sne heroppe. Vi gik ud på vandtårnets tag, hvor den hvide sne lå i driver. Der er ikke noget sikkerhedsrækværk deroppe, men vi er fornuftige mennesker, der ikke løber rundt og fjoller, når der er 38 meter ned. Vi sneg os langs med midten og endte oppe på plateauet, hvor vi glanede og gloede endnu mere, fordi udsigten er så fantastisk. Vi kunne se hvert eneste hus og bygning i vores lokalområde fra tårnets top.

Vandtårnet blev taget ud af brug i 2011. Det er til salg og kan købes af den, der måtte have lyst til en enestående akustik og fremragende udsigt, men da det er fredet kan man ikke indrette det til hvadsomhelst.

Udsigt til Bellahøj-husene fra vandtårnets tag, der er bestrøet med små sten

Dybt nede ligger villaerne som legetøjshuse

.............................

Bygning af Vestvolden/Husumvolden

Hvor lang tid tog det i forhold til i dag?

af Christian Kirkeby.

Det er naturligt at sammenligne varigheden af Vestvoldens etablering med byggeperioden for ringmetrolinien, som anlægges i København i disse år. Det sker som bekendt fra 2010 til 2018, hvor den er færdig.

Byggeperioden af Vestvolden/Husumvolden foregik i perioden fra 1888 til 1893. Der er i alt fem år for det 14 km lange voldanlæg. Nogenlunde samme længde har den kommende Ringmetrolinie. Dens byggeperiode er derimod otte år. Man må med andre ord sige, at det faktisk var utroligt hurtigt i forhold til i dag, selvom det blev udført med håndkraft.

I de sidste 30 år af 1800-tallet var Landbefæstningens byggeri også den gang et meget stort projekt, som konkurrerede om arbejdskraften med udbygningen af det danske jernbanenet og sløjfning af Københavns vold omkring Indre By. Det kan godt give en refleksion til nutidens store byggerier som metrobyggeri, brobyggeri m.m.

Hele byggeriet af Kjøbenhavns Landbefæstning, hvor søbefæstning ikke er medregnet, foregik fra 1886 til 1894, men med forterne og batterierne på Nord-fronten og Nordvestfronten, hvilket ikke er længere end byggeriet af Ring-metro-linien. Søbefæstningens udbygning foregik dog samtidigt med Charlottenlunds Batteri (senere Fort), Middelgrundsfortet, Kastrup Fort, Avedøre Batteri og Hvidøre Batteri. Det var en forstærkning af tidligere forter og batterier omkring København som Trekroner Fort, Lynetten, Stricker Batteri, Kalkbrænderi Batteri, Mellemfortet (ved nuværende Amagerværk) og Prøvestenen.

Hele byggeriet af Landbefæstningen og søbefæstningen frem til 1. verdenskrig med til nedlæggelse af Befæstningen i 1920 kan læses i Lokalhistorisk Notat nr. 24, Kjøbenhavns landbefæstning og Estrups gendarmer, 2004, af Christian Kirkeby og Svend Ole Nielsen, 68 sider, A5-format, pris 70,00 kr. Den kan købes hos Selskabet. Se hjemmesiden.

To lokalhistoriske bøger

omtalt af Thomas Viggo Pedersen

Henry Hansen: Ane Cathrine Andersdatter

Dømt for mord på tre af sine børn. Halshugget den 21. december 1861

på Rødovre Mark som den sidste kvinde, der blev henrettet i Danmark

Sidste sommer døde Henry Hansen, der omtales som en benådet lærer i dansk og historie. Han samlede i den sidste snes år et stort materiale om tjenestepigen Ane Cathrine Andersdatter, men nåede ikke at færdiggøre sit manuskript. Det har to af hans venner fra Rødovre Lokalhistoriske Forening gjort, og Ebbe Hinz og Sigurd Rambusch har fået en uhyre læseværdig bog ud af det.

Læseværdig, men frygtelig. Ane Cathrine har nemlig været et gådefuldt og mærkeligt menneske. Hun har haft en række tjenestepladser som stuepige og barnepige, hvor hendes forskellige herskaber har været tilfredse med hende. Hun omtales som venlig, tjenstvillig og sød mod børn. Hun var vel også sød mod mænd. I hvert fald fik hun fire børn, hvoraf det ene blev sat i pleje hos familie i Sydsjælland.

Den anden side af hende var helt anderledes. De tre af børnene ville være svære at opfostre for hende som fattig tjenestepige, så dem druknede hun uden skjule det effektivt. Det blev opdaget, og hun prøvede først at benægte det. Men beviserne var for stærke, og hun indrømmede da alt og samarbejdede med retssystemet. Hun blev dødsdømt efter loven. Kongen ville gerne benåde hende, men justitsministeren var ubøjelig. En tidlig morgen lige før jul blev hun kørt fra arresten på Blegdamsvej ud til skafottet i Rødovre. Hun var rolig og fattet, tog sit tørklæde af, lagde det nydeligt sammen og puttede det i lommen, knælede ned ved huggeblokken, og i ét eneste øksehug var hovedet skilt fra kroppen.

Hendes forbrydelse var klar, og skillingsvisernes dom var lige så hård som justitsministerens. Men mange i retssystemet følte, at loven var forældet og barbarisk, og at hun skulle have haft en lang fængselsstraf i stedet. Og hjælp noget tidligere. Og hvad med fædrene? - Femogtyve år senere malede Erik Henningsen sit billede af en barnemorderske og ordensmagten (Hirschsprungs Museum), hvis titel siger: Den højeste retfærdighed – den største uretfærdighed.

Den pæne bog er rigt illustreret, 20 x 20 cm, 72 sider, koster 100 kr. og fås i Rødovre Lokalhistoriske Samling, Kirkesvinget 1, mandag kl. 10-15, torsdag kl. 14-18. Her vil også bogens kilder og Henry Hansens noter blive anbragt.

Jesper Asmussen:

Vestvolden og Nordfronten – Danmarks største fæstningsanlæg

Det er en uhyre flot bog om et enormt anlæg, der i al stilhed snor sig også gennem vores område. Bogen er tænkt som en cykletur fra Avedøre langs Vestvolden til Utterslev Mose. Dernæst op forbi Gladsaxe, Bagsværd, Jægersborg til Tårbæk. Her oppe er ingen sammenhængende vold, men på nordflanken kunne man på meget kort tid oversvømme et stort areal for at besværliggøre en invasion. Man bliver bekendt med de 47 enkelte stillinger med deres udrustning og med tanken bag hver enkelt.

Men det fornemmes ikke som en opremsning af forældede militære begreber. For undervejs bliver vi klogere på en hel masse ting. Vi hører om de arbejdsstyrker, der med skovl i hånd og for ringe betaling flyttede de tusinder af tons jord, så at der kom vold og kanal ud af det. Om hvilke fugle, orkidéer og mærkelige insekter, vi møder. Om hvordan man plantede tjørn, inden pigtråden blev opfundet. Og anlagde jernbaneskinner til transport af våben. Vi får det lange historiske blik fra Dannevirke, englændernes bombardement, provisorietiden og gendarmerne, om de mange indkaldte under 1. verdenskrig og om dengang under Besættelsen, da københavnerne var spærret inde bag Vestvolden under folkestrejken i 1944. Det enorme anlæg blev forældet i takt med opførelsen. Bombeflyvere ville ikke ænse en sådan befæstning, og i 1920 afviklede man det hele, selv om der endnu gik mange år, før anlægget blev udlagt som offentligt rekreativt område.

Bogen er vel forsynet med gamle og nye landkort, med gamle sort-hvide fotos og smukke nye optagelser i farver foruden tegninger, registre og forklaringer på velsmagende militære ord som affutage, brisk, fredskommunikation (= en bro!), voldkrone, granatkardæsk og stensprængkappe.

Vi lever jo allerede i nutiden. Så for hvert stop på turen er der en 2D kode (et lille kvadrat med noget krimskrams) med links til Google Maps, og på kortsiderne bag i bogen er der angivet GPS-koordinater. Ellers spørg om vej.

Bogen er skrevet i et let flydende sprog, som ikke tynges af den megen viden, der formidles så underholdende. Man bliver simpelthen gladere for at bo i nærheden af det store anlæg. Forfatteren må være en alsidig begavelse. Jesper Asmussen har skrevet en bestseller om Mølleåen, om København, om juletraditioner, om Skåne, om computere og om, hvordan man danser Lancier! Den nye bog inspirerer stærkt til udflugter i lokalområderne, hvad enten man nænner at tage den smukke bog med i cykelkurven eller har læst på lektien hjemmefra. Bogen udkom den 10. april i år, er på 224 store sider, og koster 299,50 kr. hos boghandlerne. Den er det værd.

Spørgehjørnet

Brønshøj

Hej Christian,

Jeg ved at scanne og gennemgå mine forældres fotos, og har fundet et billede af min mor, som stammer fra Brønshøj. Ved hjælp af Google Maps har jeg fundet ud af at billedet er taget på Arnesvej med Frederikssundsvej 128H i baggrunden. Billedet er taget før 1941, hvor min mor bliver gift og flytter til Glostrup. På Google Maps kan man se de to udhængsskabe, som også kan ses på Poul Enges forretning på fotoet til højre for min mor.

Min mor, Dagmar Nielsen, var i huset et sted i Brønshøj på det tidspunkt. Pigen på billedet ved jeg ikke hvem er. Min mor er død, så jeg kan ikke spørge hende.

Hvis I er interesseret i billedet, må I gerne lade det indgå i jeres arkiv.

Har lokalarkivet adressebøger fra den tid? I så fald kunne det være af interesse for mig at prøve at finde ud af, hvor min mor var i huset.

Med venlig hilsen

Ole Nielsen

Kære Ole Nielsen

Ejendommen Frederikssundsvej 128 H er AAB Afdeling, 16, som omfatter Frederikssundsvej 128 A-L, Bavnevangen 42-44 og 43-45, Ellevangen 1-17, der er opført i 1922. Men når damen er din moder, må det være fra slutningen af 1930’erne eller 1940. Vi har ikke adressebøger, men Københavns Stadsarkiv har Krak-Vejviser for den tid, så se i Krak-vejviseren fra 1941 og bagud. Selvfølgelig er vi interesseret i det historiske billede, hvor personernes påklædning er interessant, men jeg må bede dig henvende dig til vores arkivmand, Svend Ole Nielsen, som har telefon 3887 1049

Med venlig hilsen
Christian Kirkeby

Husum Skole

Hej Nyt fra Lokalhistorien

Jeg er medlem af Husum skole, har gået der 1952-1959 og faldt i dag over Københavns Stadsarkiv, hvor man fortalte hvornår Husum Skole var opført, samt at den var besat af den tyske besættelsesmagt fra 29.3.1945 til 8.9.1945 og blev brugt til tyske flygtninge.

Dette har skabt en del debat på Husum skoles side – nogle mener den blev brugt til fængsel, hospital etc., og at den var besat meget længere.

Er der nogen, der ved noget om dette? der efterlyses også foto fra perioden.

Mvh

Birgit Jeppesen

- Hvem blandt læserne ved noget om Husum Skole under og efter Besættelsen?

Generalforsamling i Lokalhistorisk Selskab

onsdag den 27. februar 2013

referat: Anne Brix Christiansen

Indledning

Velkommen til generalforsamlingen i Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev 2013. Mit navn er Bo Öhrström, og jeg var indtil d. 29. oktober 2012 næstformand i Selskabet. På dette tidspunkt meddelte formanden Jørgen Rose, at han af private årsager ønskede at stoppe som formand for Selskabet, og det blev dermed næstformandens lod at overtage formandsposten indtil næste generalforsamling, der jo er i dag. Jeg har været medlem af Selskabet siden 2000 og har været kasserer i alle årene frem til generalforsamlingen i 2012. Bestyrelsen annoncerede formandsskiftet i Nyt fra Lokalhistorien nummer 91 i november 2012.

Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne benytte lejligheden til takke Jørgen for hans indsats som formand. Jørgen var tidligere næstformand, og han overtog med kort varsel posten som formand, efter at Jens Peter Gjaldbæk efter mange år i formandsstolen trak sig tilbage. Jørgen har aktivt videreført Selskabets aktiviteter og energisk ledet bestyrelsesarbejdet. Han har tillige på god vis repræsenteret Selskabet udadtil.

Bladet Nyt fra Lokalhistorien

Selskabet har i kalenderåret udsendt 5 numre af Nyt fra Lokalhistorien, og igen i år har Thomas Viggo Pedersen trukket det store læs. Hver udgivelse af bladet kræver af Thomas, at der indhentes bidrag, skrives egne indlæg, håndteres fotos, redigeres, foretages layout, aftales med trykker samt endelig kuverteres, frankeres og udsendes. Jeg har ganske svært ved at forestille mig bladet udkomme uden Thomas, tusind tak for indsatsen.

Arrangementer

Fra sidste generalforsamling frem til dagens generalforsamling har der været annonceret 9 arrangementer i relation til Selskabet inklusive disse. Jeg vil kort løbe arrangementerne igennem:

Tirsdag den 28. februar 2012 kl. 19.00 i Pilegården, Brønshøjvej 17-19: Generalforsamling i Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev.

Tirsdag, den 25. september 2012 kl. 19.00 i Karens Hus Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV. Foredrag af Christian Kirkeby: Københavnske åer. Efter skybruddet den 2. juni 2011 er de københavnske åer m.m. ved at komme til op overfladen igen. Hvor er de henne, og hvad er deres fremtid? Vi fulgte vandet fra Utterslev Mose, gennem Lersøområdet og ind til Søerne omkring Indre By og ud i Havnen. Arrangementet blev afholdt i samarbejde med Agendaforening Nordvest.

Søndag den 14. oktober 2012 kl. 14 i Beboerhuset ”Humlen” i Humleby, Ernst Meyers Gade 2, Carstensgade 1770, København: Fernisering af malerier i olie og akryl, akvareller og tegninger (grafik) af Christian Kirkeby. Arrangør var Beboerforeningen i Humleby.

Onsdag den 7. november 2012 kl. 19.00, Husum Bibliotek, Frederikssundsvej 288: Foredrag af Christian Kirkeby: Husum, fra landsby til i dag. Arrangør: Biblioteket. Foredraget var et af flere arrangementer i Københavns Biblioteksvæsen.

Mandag, den 26. november 2012 kl. 19 i Kulturanstalten i Lyrskovgade 4, 3. sal i lokale 5, 1758 København V. Foredrag af Christian Kirkeby: Det Københavnske åsystem efter styrtregnen den 2. juni 2011, er disse ved at komme op til overfladen med begyndende adskillelse af kloakspildvand og regnvand, så vi ikke får oversvømmet gader. Kommer der en ny, ren Rosenå? Arrangør: Vesterbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv.

Tirsdag den 15. januar 2013 kl. 19.00 i Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8. Foredrag af Christian Kirkeby: Maleren Folmer Bentsen og hans samtid.

Onsdag den 20. februar 2013 kl. 19.00 i Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8: Foredrag af ph.d. Frej Klem Thomsen, afd. for kultur og etik, Roskilde Universitet: Individuelt og kollektivt ansvar for klimaforandringerne, som i de kommende generationer kommer til at stille store udfordringer til, hvordan vi bør indrette os på kloden. Hvad kan og bør du gøre? Arr. Agendaforeningen og Grøn Hverdag.

Mandag den 25. februar 2013 kl. 19.00 i Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8: Foredrag af historiker Svend Ole Nielsen med bidrag fra Christian Kirkeby: Fra bondesamfund til industrikvarter. Erhvervenes udvikling i Bispebjerg fra 1600-tallet til midten af 1900-tallet. Arr. Agendaforeningen og Lokalhistorisk Selskab.

Onsdag den 27. februar 2013 kl. 19.00 i Pilegården, lokale 7, Brønshøjvej 17-19: Generalforsamling i Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev. Mødet rummede som bekendt en forevisning af en tyve minutter lang spillefilm optaget i lokalområdet for hundrede år siden.

Dette var årets arrangementer, der ganske vist har været ujævnt fordelt over året men til gengæld har været mange.

Endelig kan jeg ikke undlade at reklamere for to snarlige arrangementer:

Onsdag den 6. marts 2013 kl. 19.00 i Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8: Foredrag af Lars Pehrson, Administrerende direktør, Merkur, Den Almennyttige Andelskasse: Bankernes samfundsmæssige rolle på vor skrøbelige planet - betydningen af forskellige bank-forretningsmodeller. Her får du et bud på, hvad der grundlæggende har svigtet i bankernes forretningsmodel, og hvordan det kunne blive bedre. Arr. Agendaforeningen og Grøn Hverdag.

Torsdag den 21. marts 2013 kl. 15.00-16.00: Besøg på Vandtårnet, Brønshøjvej. Sektionsleder René Gandløse fra Københavns Energi har nøglen med og vil vise rundt. Kig indenfor og stig op! Vandtårnet er ikke i brug mere, men vi kan komme og se, hvordan der ser ud inde i det kæmpestore rum og stige op ad trappen og måske nyde udsigten over bydelen. NB! Kom i god tid, da vi kun har 1 time.

Jeg vil gerne takke ildsjælene Christian Kirkeby og Svend Ole Nielsen for deres solide indsats med arrangementerne gennem året. Samme to personer med Christian i spidsen har med stor omhyggelighed besvaret adskillige borgeres henvendelser til Selskabet om lokalhistoriske forhold.

Arkiverne

Vi har stadig to arkiver: Lokalhistorisk arkiv, Brønshøj-Husum og Lokalhistorisk arkiv, Bispebjerg-Nordvest.

Vi har modtaget få genstande til Brønshøj-Husum arkivet gennem 2012, og Helge har besøgt arkivet for at danne sig et overblik over indholdet. Arkivet er beliggende i forbindelse med Husum Bibliotek, og vi er taknemmelige for at kunne bruge et lokale dér. Husum Bibliotek skal imidlertid flytte i 2013 til et endnu ikke fastlagt sted, hvor vi ikke umiddelbart kan forvente at få plads igen. I betragtning af at det gennem årene ikke har været muligt at engagere Selskabets medlemmer eller andre til drift af dette arkiv må bestyrelsen overveje en konsolidering med Lokalhistorisk arkiv, Bispebjerg-Nordvest på Tomsgårdsvej.

Lokalhistorisk arkiv, Bispebjerg-Nordvest har gennem året haft rimelig fast tilknyttet bemanding, hvilket har sikret nogen fortsat registrering og muliggjort offentligt besøg. Med en fortsat indsats i 2013 kan vi bevare og i et vist omfang udbygge dette arkiv.

Her er det på sin plads at takke Anne-Lise og Manfred Crety sammen med andre bestyrelsesmedlemmer for deres opbakning til videreførelsen af arkivet i Bispebjerg-Nordvest.

Samarbejde med Agendaforeningen og andre

Der har været samarbejdet med Agendaforeningen om fælles arrangementer gennem året. Dette har været en positiv og givtig aktivitet, idet vi fælles kan mere, end vi kan hver for sig. Der er således al mulig grund til at fortsætte dette og lignende samarbejder ud fra devisen om, at det giver medlemmerne endnu mere værdi af deres medlemskab.

Vi har tidligere haft et godt samarbejde med Brønshøjs Museums Venner, men der har mig bekendt ikke været særlige kontakter gennem året. Brønshøj Museums Venner har tilsyneladende valgt at fokusere på at få et lokalt museum etableret på ny, og på denne baggrund alene har jeg ikke kunnet skimte et frugtbart samarbejde. Jeg er imidlertid altid parat til et møde om mulige samarbejdsflader.

Nyt website

Selskabet har for kort tid siden fået en ny hjemmeside med linket

www.lokalhistorie-bhu.dk. Den nye hjemmeside anvender tidssvarende værktøjer med mange muligheder, og den fremtræder moderne og indbydende. Jeg vil gerne takke Helge Baun Sørensen for at yde en betydelig indsats for at etablere hjemmesiden vel vidende, at der fremadrettet ligger et løbende arbejde med vedligehold og videreudvikling.

Økonomi

Foreningen har stadig en sund økonomi, hvilket kassereren vil redegøre for senere. Jeg vil gerne takke Anne Brix Christiansen for med fast hånd at styre denne samt sikre referater af bestyrelsesmøderne med ekspresfart.

Fremtiden

Afslutningsvis vil jeg dele nogle overvejelser om fremtiden for foreningen. For ét år siden lagde den daværende bestyrelse en strategiplan med følgende fem målsætninger:

Fortsæt bladudgivelser på eksisterende niveau og kvalitet
Gennemfør brugerundersøgelse, herunder skaf medlemmernes synspunkter på arrangementerne
Skaf flere medlemmer
Bibehold bogudgivelserne om muligt
Fastlæg strategi for arrangementer

Bestyrelsen har arbejdet med de fleste af målsætningerne i gennem året, og der bør stadig følges op i 2013 for at sikre en levedygtig forening. Vi er under konkurrence med andet foreningsliv, det overvældende medieudbud, den personcentrerede livsstil og dermed timerne i døgnet. Den centrale opgave er at skaffe et lag af yngre medlemmer til erstatning for de trofaste ældre medlemmer, der naturligt forsvinder over årene. For at nå denne målsætning skal mindst de øvrige målsætninger nås i rimelig grad.

Helt aktuelt om bogudgivelser kan jeg nævne, at jeg i dag har fået besked om, at Bispebjerg Lokaludvalg på sit møde torsdag den 21. februar 2013 besluttet, at bevilge 10.250 kr. til en bogudgivelse om ”åer, render og søer” af Christian Kirkeby. Jeg forventer, at medlemmerne på én eller anden måde får denne publikation vederlagsfrit.

Jeg vil slutte med at takke for Jeres fremmøde og håber at se Jer igen til nogle af Selskabets arrangementer. Det er nu engang sådan, at Selskabet kun kan eksistere i kraft af dets medlemmer.

Kommentarer:

Jens Peter Gjaldbæk: som tidligere formand skal man altid passe på, hvad man blander sig i, men det er fantastisk flot beretning og et godt bestyrelsesarbejde, der er gjort. Stor ros til Bladet – og det er et fantastisk fornemt arbejde, der er gjort med den nye hjemmeside. Der er måske en ting, man også skal have med – og det er synliggørelse. Som formand for SLAK ved jeg, at det er vigtigt at få synliggjort de lokale selskaber, så de kommunale embedsmand opdager den store aktivitet og kvalitet, der er i foreningen. Bestyrelsen bør have i baghovedet: kan vi være med til at gøre opmærksomme på os selv.
Bente Winther: hvad koster et medlem? En ting er hvad kontingentet er – men hvad bruger vi direkte på et medlem? Kassereren svarede, at det netop er en af de vigtige parametre i fastlæggelsen af budget fremover.

Formandens beretning blev taget til efterretning.

Ad 3 – Godkendelse af det reviderede regnskab

Kassereren runddelte regnskabet (se nedenfor) og gennemgik det kort. 2012 går nærmest i nul udgifts- og indtægtsmæssigt. Der er et mindre overskud, som skyldes en forskydning af en bevilling: der blev indkøbt en PC i 2012, og bevillingen gik ind på kontoen i 2013.

Årsregnskab 2012, 9. februar 2013, alle beløb er i kroner

INDTÆGTER

Overført fra 2011 27.277,79

kontingent 2012 14.125,00

Arrangementsindtægter 0,00

Renteindtægter 0,00

Bogsalg m.v. 1.185,00

Andre indtægter 8.896,00

Tilskud fra Arkivudvalget 12.000,00

Samlede indtægter 2012 36.206,00

UDGIFTER

Medlemskaber 671,00

Girogebyrer 300,00

Porto 5.168,55

Kontorartikler 833,70

Møder/Arrangementer 5.622,20

Udgivelser (Nyt fra Lokalhistorien) 7.312,50

Andre udgifter (husleje m.v.) 10.524,00

Samlede udgifter 2012 30.431,95

Selskabets overskud 5.774,05

TILSKUDSREGNSKAB

Bevilget Regnskab

Husleje 12.000,00 9.300,00

PC 7.896,00 7.896,00

Bevilget tilskud 19.896,00

Udbetalt tilskud 31.01.2012 19.896,00

Samlede udgifter for bevilgede forhold 17.196,00

Udbetalt 19.896,00

Tilbagesendes til kommunen 2.700,00

Indestående bank 33.051,84

Indestående kasse 0,00

Indestående i alt 33.051,84

BALANCE

I alt 63.483,79 63.483,79

Medlemstallet er for nedadgående – der har været dødsfald blandt medlemmerne, og flere har en økonomi, hvor en udgift på 150 kr. tynger i budgettet. De største udgifter er til bladet og udsendelse af dette, og de største indtægter kommer fra kontingenter.

Herefter blev regnskabet enstemmigt godkendt.

Herunder budgettet for 2013 – der budgetteres med et underskud, og der vil blive arbejdet på at nedbringe dette ved at fokusere hårdt på trykkeomkostninger for bladet (vi kan nedbringe oplaget og dermed udgifterne) og porto (vi kan undlade at sende vores nye bog rundt til alle medlemmer, og i stedet for udlevere den til medlemmerne ved arrangementer). Det kommende år skal bruges til at vurdere, om kontingentet skal sættes op – bl.a. ved at se på, hvad et medlem ”koster” om året (blade, porto mm). Budgettet skal ikke godkendes, men blev taget ad notam.

27. februar 2013, alle beløb er i kr.


INDTÆGTER
Oerført fra 2012	33.051,54

Kontingent 2013	15.000,00
Arrangement indtægter	0,00
Renteindtægter	0,00
Bogsalg	1.500,00
Tilskud fra Arkivudvalgtet husleje 2013	9.300,00
Tilskud til udgivelse fra Lokaludvalget	10.250,00


Samlede indtægter 2013	36.050,00

UDGIFTER

Medlemsskaber		900,00
Girogebyrer		300,00
Porto (41306) (4 blade))		3.120,00
Kontorartikler		600,00
Møder/arrangementer		3.000,00
Hjemmeside		920,00
Udgivelse ("Nyt fra lokalhistorien")		8.000,00
Udgivelse af bog		10.250,00
Udsendelse af bog til medlemmerne		2.600,00
Andre udgifter (husleje)		9.300,00
Tilbagebetaling af for meget tilskud 2012		2.700,00

Samlede udgifter 2013		41.690,00

UNDERSKUD

Selskabets underskud	-5.640,00

Indestående ultimo 2013		27.411,54

Ad 4 – Fastsættelse af kontingent

Som nævnt under budgetgennemgangen, så foreslås kontingentet fastholdt. Forslaget blev enstemmigt vedtaget.

Ad 5 – Valg til bestyrelsen

Valg til bestyrelsen for en toårig periode

Bo Öhrström, Christian Kirkeby og Manfred Crety var på valg og villige til genvalg. Alle 3 blev valgt uden modkandidater.

Valg af bestyrelsessuppleanter

Svend-Ole Nielsen var på valg og blev valgt uden modkandidater.

Valg af revisor

Bente Winther Olsen blev valgt uden modkandidater.

Valg af revisorsuppleant

Kurt Martinsen blev valgt uden modkandidater.

Ad 6 – Indkomne forslag

Der var ikke kommet nogen forslag

Ad 7 – Eventuelt

Lars Cramer-Petersen informerede om det tidligere Brønshøj Museums billedsamling, der nu håndteres af Københavns Bymuseum. Det har som konsekvens, at det nu er meget dyrt at få taget kopier. Lars informerede videre om status på de effekter, der var på Rytterskolen, da bygningen husede Brønshøj Museum. De er nu placeret i kælderen under Tingbjerg Bibliotek.

Formanden sluttede af med at sige tak for det store fremmøde.

Møder og arrangementer

Lørdag den 8. juni kl. 16.00: Rundvisning i Grundtvigs Kirke, der regnes som kulminationen af dansk murer- og tømrerarbejde. Bygningen har mange hemmeligheder, som gerne vil opdages. Hør historien bag, se den smukke krypt og udsigten fra tårnet. Efter rundvisningen vil der være fællesspisning for egen regning på den lækre restaurant Måltid. Tilmelding til Helge på mail: hbs@nr83.com

Fra sidste arrangement: et kig ned gennem Brønshøj-vandtårnets vindeltrappe

Dette og de øvrige billeder fra vandtårnet er taget af Helge Baun Sørensen

Bestilling af bøger og kompendier hos: Christian Kirkeby, 2546 8917, e-mail: chr.kirkeby@live.dk. Angiv notat. nr. ved bestilling. Gironr.: 4992458: Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev, 2700 Brønshøj

Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev

Hjemmesider: www.lokalhistorie-bhu.dk og www.lokalhistorie.webbyen.dk

Formand: Bo Öhrström, Dyssevænget 74, 2700 Brønshøj, tlf. 4046 9984

e-mail: bo.oehrstroem@gmail.com

Næstformand: Manfred Crety, Bjernedevej 13, 2700 Brønshøj, tlf. 3871 4485

e-mail: mcrety@gmail.com

Christian Kirkeby, Ernst Meyers Gade 20, 1772 Kbh. V, mobil 2546 8917,

e-mail: chr.kirkeby@live.dk

Kasserer: Anne Brix Christiansen, Dyssevænget 74, 2700 Brønshøj,

tlf. 3150 9205, e-mail: anne.brix.christiansen@gmail.com

Anne-Lise Crety, Bjernedevej 13, 2700 Brønshøj, tlf. 3871 4485

e-mail: alk.cre@gmail.com