Indhold
En Brønshøj-digter side side 3
Tømrermester Unmack side 6
Selskabets udgivelser side 13
Generalforsamling side 15
Adresseliste side 16
Nyt fra redaktionen
Der er ikke nogen grund til at introducere Pelle Jarmer i dette blad, for ”han har haft utallige tillidsposter inden for den socialdemokratiske arbejderbevægelse, bl.a. AAB, hvis afd. 40 han har været formand for i en årrække, og Natur & Fritid. Bedst kendt er han dog for sin tid som socialborgmester i København fra 1976 og årene derefter – ofte i orkanens øje. Han har aldrig været bleg for at deltage i et raskt politisk slagsmål, f.eks. … i debatten om præsten i Tingbjerg, der blev drevet på flugt af nogle unge i bydelen. Da Pelle Jarmer skulle portrætteres i 1990 som afgående socialborgmester, faldt valget meget naturligt på billedkunstneren Uffe Christoffersen, hvis yndlingsmotiv er tigre! Pelle Jarmer har gennem hele sit liv været stærkt interesseret i Brønshøj, Husum, Tingbjerg og Bellahøj, og han er en skattet foredragsholder om lokalhistorie set fra en arbejderpolitisk synsvinkel.” Sådan skriver Kaare Vissing, så god fornøjelse med, hvad Pelle Jarmer her har skrevet!
Og husk for resten lige at komme til generalforsamlingen!
”En Brønshøj-digter”
Nyt fra Lokalhistorien, nr. 86 af Pelle Jarmer
Kære Thomas Viggo Pedersen!
Med interesse læste jeg din artikel om Oskar Hansen i det forrige blad.
Jeg kendte godt til forlydende om at Willy Brandt under sin flugt fra nazityskland til Norge havde været indkvarteret hos Oskar Hansen, der formentlig dengang boede i Hyrdevangen 57.
Der boede han i hvert fald i 1948-50, da jeg og en af mine kammerater, var bud hos Brønshøj Avis og bl.a. havde hans adresse på vor omdelingsrute.
Det var netop spørgsmålet om Willy Brandts indkvartering hos Oskar der interesserede mig. Jeg kendte godt historien – jeg ved ikke hvorfra – men det interesserede os som bude, at her havde Willy Brandt boet under sin flugt.
I 2008 under et ophold i Berlin fandt jeg ud af, at der på Schöneberg Rathaus var en fast udstilling om Willy Brandt. Jeg besøgte den for at se om det stod omtalt at Willy havde været indkvarteret hos Oskar, men intet fandtes. Måske man godt ved at Willy flygtede gennem Danmark, men ikke vidste hvem han havde boet hos. Der findes en ”Bundeskanzler-Willy-Brandt-Stiftung”.
Senere boede han, og formentlig sine sidste 15 på Astersvej 10 i en villa han havde købt af den lokale vælgerforeningsformand (15. kreds Utterslev) Karl Max Rasmussen da denne blev inspektør på Stevnsgade Skole hvor han havde tjenestebolig.
Oskars villa på Astersvej 10 havde en kælder med billard og muntre udsmykninger på loftbjælkerne. En af Oskars sønner, mener jeg på et tidspunkt, var billardmester i ungdomsklubben, i Brønshøj-Husum Ungdomshus Frederikssundsvej 157-59.
Oskar boede i hvert fald på Astersvej da jeg var bud i Brugsen i Voldparken frem til min 18 års fødselsdag 1954. Oskar var stærkt tilknyttet DsU i Brønshøj.
DsU Brønshøj blev stiftet 26. februar 1921 og byggede eget ungdomshjem på Tuxensvej 2. Jeg mener at huske, jeg har ikke kunnet finde papirer på det i farten, at Oskar havde skrevet et stykke til indvielsen den 5. marts 1931, som jeg husker det, var titlen vist nok ”Tyve og tyve er to ting”.
Jeg mener vi genopførte stykket til afdelingens 35 års jubilæum i 1956 hvor jeg var afdelingsformand.
Oskar skrev revytekster til de ”Røde revyer” i 30’erne. Ifølge DsU Brønshøjs 25 års jubilæumsskrift blev nogle af dem opført i Brønshøj Sommer Tivoli. Senere blev de opført i Folkets Hus på Enghavevej – i det gamle hus, hvor man vist nok op til nedrivningen genopsatte en ”Rød Revy”.
Oskar var som nævnt tæt på DsU og var medlem i Brønshøj, han var ikke behagelig at opkræve kontingent hos, når det havde været forsømt i nogle måneder eller mere. Oskar der var journalist, var ansat på Social-Demokraten hvor han redigerede foreningsspalterne. Det var lidt af en oplevelse at gå op til ham på redaktionen og aflevere sit bidrag. Han læste det umiddelbart og efterspurgte manglede oplysninger. Mit var almindeligvis i orden hvorfor jeg fik en sang om hvor mådelige andre tekster var.
Oskar fulgte også DsU arbejdet på landsplan. Han var altid indbudt som gæst til kongressen og kom når han overhovedet kunne overkomme det. Han var bl.a. tilstede i 1961 i Odense hvor jeg var én blandt flere dirigenter på kongressen. På det tidspunkt var jeg formand for DsU i Hovedstaden. Senere på året foreslog Oskar på en opstillingsgeneralforsamling i 15. Utterslev, at man skulle indstille mig til valg til Borgerrepræsentationen. Det blev nedstemt, men i 5. kreds (den sorte firkant) havde man kun en god gammel, trofast formand som kandidat, så da jeg blev foreslået dér, tiltrådte forsamlingen forslaget. Senere blev jeg placeret som nr. 28 på listen til valget, blev valgt som 1. suppleant og indtrådte i BR efter magistratsvalget ultimo april 1962, idet Børge H Jensen der blev valgt til Socialborgmester, med sit valg, udtrådte af BR. (Sådan var reglerne den gang). Min placering på listen og min indtræden vakte dengang stor vrede i bestyrelsen i 15. Utterslev.
Da Oskar fyldte 70 år, 23. juli 1965 deltog jeg som DsUer i overbringelsen af DsUs gave – en lille grammofonplade med en tale til Oskar og en stribe af hans sange. Samt hans prolog ”Kammerat jøde” som man på pladen hører ham selv læse op på en tidligere DsU kongres. I din oversigt over udgivelser har du kun nævnt de udgivelser Oskar selv har forestået.
Herudover findes: ”Udvalgte digte og sange” fra 1955 og ”Nye digte” fra 1965. Oskars 60 og 70 års dage. Endelig findes ”Stedserød” fra 1984 udvalgt af Søren Hansen, som ikke er i familie med Oskar, men som holder af at synge hans sange, ikke mindst de sange Oskar skrev til revy brug, og her skal jeg afslutningsvis pege på sangen ”Refræn”, Stedserød s. 116-17 hvor Oskar skriver en satirisk vise over hans egen situation. Stedserød indeholder et væld af andre sange skrevet til de røde revyer og opført af fremragende amatørsangere fra DsU gennem tiderne.
Venlig hilsen
Pelle Jarmer.
Tømrermester Unmack i Emdrup
af Thomas Viggo Pedersen
Arresø er Danmarks største sø, men hvor lå den næststørste sø for halvandenhundrede år siden?
Den lå på Djursland, var 25 kilometer lang og hed Kolindsund. Som navnet siger, var den oprindeligt et sund. Det strakte sig fra Grenå, gennem hele Djursland og op til Randers Fjord, således at den nordlige del af Djursland var en ø. Ved landhævningen efter istiden blev sundet lukket i begge ender, og fjorden forvandledes dermed til en langstrakt sø. Og nu er søen forsvundet!
Det er jo lokalhistorie, detteher, men rigtignok fra et helt andet område end Brønshøj-Husum-Utterslev. Hvor er forbindelsen til os?
Den kommer – men vi skal lige en omvej. For nederlaget i 1864 kostede os en tredjedel af Danmarks areal, og man måtte til at tænke i nye baner. Man strammede sig op, og den første store Industri- og Kunstudstilling blev afholdt i København otte år efter krigen, i sommeren 1872. Til minde om udstillingen og som et bidrag til dens finansiering blev der præget en såkaldt skuemønt. På møntens ene side stod der et lille vers af digteren H.P. Holst:
For hvert et Tab igjen Erstatning findes - Hvad udad tabtes, det skal indad vindes
Ordene er tit tillagt Enrico Dalgas, hedens betvinger, men de skyldes altså Holst. Ganske vist havde man også tidligere tænkt på at inddrage mere land til landbrug. I 1859 havde H.C. Andersen sagt:
Skynd dig, kom! om føje år, heden som en kornmark står
Men tanken fik mere pondus efter 1864, og allerede mens Industrien og Kunsten holdt udstilling i Tivoli, gik Djurslands bønder og kiggede sultent på Kolindsunds bølger. Kunne de ikke blive til bølgende marker? Man måtte spørge en ekspert.
Johan Vilhelm Unmack, tømrermester og entrepenør
Og eksperten var tømrermester Johan Vilhelm Unmack, 1829-1903, i København. Han havde allerede udtørret Tastum Sø ved Skive, og i 1872 påtog han sig opgaven med afvandingen af Kolindsund, der i dag er frugtbart agerland. Det var en opgave, som han på et tidspunkt måtte overlade til andre; men allerede 1875 var han i gang med også at afvande Saltbæk Vig i Vestsjælland.
Tiderne skifter, og i dag tænker man mere på at hælde vand igen i de udtørrede søer end at indvinde mere agerjord. Den snoede Varde Å blev gjort lige, men nu véd man, at den gør mere nytte, når den er snoet; den udretter så at sige mere, når den ikke selv er udrettet. Også på Djursland overvejer man kraftigt at genskabe Kolindsund-søen. Men det kunne man jo ikke forudse dengang man udtørrede den.
Unmack var tømrermester, og det med afvanding var i virkeligheden slet ikke hans hovedbeskæftigelse. Han var født 1829 i Helsingør, hvor han blev udlært hos sin far, der var tømrermester ligesom farfaren også havde været.
I 1849 blev han ansat hos tømrermester Meyer i København. For ham rejste han palisader omkring Fredericia under Treårskrigen. Dernæst arbejdede han for tømrermester Wenzel, også i København. I hans tjeneste restaurerede han Jægerspris Slot, kirkefløjen på Holsteinsborg og opførelsen af avlsgården til herregården Christianssæde. Det har altså været store og prestigefyldte opgaver, den unge svend fik betroet. Og man må undre sig over, at han har kunnet arbejde så mange forskellige steder i landet. Transporten fra sted til sted var jo en omstændelige affære dengang.
I 1856 blev han selv mester og nedsatte sig i København som en af de mest benyttede og respekterede tømrermestre i landet. Også som konstruktør var han meget kompetent, og sammen med faren stod han for konstruktionen til Københavns nye hovedbanegård, 1863-1864, beliggende hvor Palads Bio og Axelborg ligger i dag, og med remiser, drejeskiver og andre sporarealer et areal, der strakte sig helt hen til Sankt Jørgens Sø.
Listen over hans iøjnefaldende arbejder er lang. Vridsløse Statsfængsel, Kommunehospitalet, genopbygningen af Frederiksborg Slot efter branden, den gamle Frimurerloge i Klerkegade, Nyhavns Bro, Tuborgs Fabrikker og bolværksarbejder i Københavns havn og på Refshaleøen (sammen med broderen Rudolf, der naturligvis også var tømrer).
Den nye banegård, 1863-64, bestod af to 25 fag lange bygninger, der var forbundet med en rundbuet trækonstruktion under et stort skifertag. Fire spor passerede gennem hallen. Så måtte passagererne selv finde ud af, hvordan de skulle svæve ud til spor 2 og 3. Noget af hallens imponerende konstruktion har fundet anvendelse og kan ses den dag i dag i det såkaldte Kaffeslot i Gudhjem.
I 1864 arbejdede han med militære anlæg på Als. Preussen brød han sig ikke meget om og ændrede sit døbenavn Wilhelm til det mere danske Vilhelm. Flere af opgaverne var meget omfattende; på Frederiksborg Slot arbejdede dagligt halvanden hundrede murere og tømrere ved genopbygningen efter den store brand 17. december 1859.
En særlig gren af hans virke var hans kirkebyggerier med spirene på Matthæuskirken på Vesterbro, Helligåndskirken og den engelske St. Alban’s Church ved Langelinie. Der må stilles helt særlige krav til den invendige konstruktion af sådanne spir, og der må være brugt ufattelige mængder tømmer til stilladserne.
Rejsegilde på Marmorkirken
I særklasse er hans tømmerkonstruktion til Marmorkirkens kuppel. I virkeligheden er der to kupler: en indvendig, ikke så høj kuppel og den udvendige, hvis kobbertag vi alle kender. Mellemrummet mellem disse to er spændt ud med en meget sindrig tømmerkonstruktion, som alle københavnere burde ulejlige sig op og se. At der også er en fantastisk udsigt, er bare en herlig sidegevinst.
Eli Unmack
I årene 1881-83 var Johan Vilhelm Unmack oldermand for Kjøbenhavns Tømmerlav, og i 1894 blev han Ridder af Dannebrog. I 1860’erne havde han boet i Sankt Hans Gade på Nørrebro, men har han også boet i Emdrup? Det gjorde i hvert fald hans søn, Eli Unmack, 1875-1940, som var med i nogle af de omtalte projekter. Han var naturligvis også tømrermester og boede i Hjulmagerens Gård på det sving af Emdrupvej, som nu hedder Lundedalsvej. Dengang en vigtig trafikåre, nu et af Københavns mest øde og tiloversblevne stykker vej på nordsiden af Søborghusrenden. Og på den usynlige bagside af de bygninger, der har ansigtet mod syd.
Eli Unmack dovnede heller ikke tiden væk. Han har udført perronhallerne ved Københavns nuværende Hovedbanegård, tårnet på Nikolaj Kirke, store arbejder på Sankt Mariæ Kirke i Helsingør, Sankt Bendt i Ringsted, et ridehus i Holbæk og støberihaller for Burmeister & Wain.
Foruden sit virke som tømmermester var Eli Unmach i 1912 en af mændende bag oprettelsen af A/S Jens Villadsens Fabriker (Icopal, tagpap, bygningsisolation, vejmaterialer og gulvbelægning).
Hjulmandsgården var en lille tolænget gård, som også har omfattet en smedie. En hjulmand laver naturligvis hjul, men ordet kan også betyde karetmager. Gården siges at være bygget i 1807 og blev revet ned i 1950.
Den ligger ved foden af en kunstig, stejl bakke, der siden 1923 fører Emdrupvejs nuværende føring højt op over Farumbanens spor. Årstallet er smedet ind i rækværket. Da viadukten var ny, klagede kuskene (på hestenes vegne) over, hvor svært det var at komme op over den stejle bakke. Til gengæld frydede børnene sig over den lillebitte kælkebakke, der gik fra det nordre fortov skråt ned mod togsporet, som dengang hed Slangerupbanen.
På den nye del af Emdrupvej blev bygget en elegant tofamiliers villa i to etager, der blev sprængt i luften under Besættelsen. Næste morgen lå huset med al sin indvendighed ublufærdigt til skue. Det eneste, der var intakt, var den hvidmalede, snoede trappe midt i ruinen – væltet, men endnu sammenhængende.
Ved siden af Hjulmagergården fik en en mand i 1942 plads til lidt snedkerværksted og Dansk Vindmotorfabrik. Manden hed Villum Kann Rasmussen, og firmaet voksede. Nu er Velux Vinduer en af landets helt store industrier.
I 1948 flyttede firmaet H.F. Jensens værktøjsfabrik ind på grunden og har ligget der siden. Her fremstilles højteknologiske måleinstrumenter og gevindværktøj. Skønt det er en temmelig stor virksomhed, er den også mærkeligt usynlig. Man kan komme forbi mange gange uden at få øje på det 2000 kvadratmeter store hus.
Synlig er til gengæld den fire etager høje grå fabriksbygning på hjørnet af Emdrupvej 72 og Lundebakken. Den er bygget til kontorer og fabrikation til firmaet Radiometer, der fremstiller avanceret lægeudstyr (nu i Brønshøj), men fra 1998 indrettet til undervisning for Danmarks Lærerhøjskole, Den Grafiske Højskole og Danmarks Pædagoghøjskole. I dag er hører den under Journalisthøjskolen i Aarhus.
Og dermed ligger den vel udenfor lokalhistorien i vort område. Ligesom Kolindsund Sø.
............................................................................
SELSKABETS LISTEPRISER
Pris- og bestillingsliste til Historiske Notater fra 14. juni 2010 © forfatterne og Selskabet:
Bogudgivelserne i A5-format på nær en:
NR. 8: UTTERSLEV - FRA LANDBY TIL ÅNDEHUL I STORBYEN - maj 1999 af Christian Kirkeby, 32 sider i A5-format, pris 30, - kr. - vægt 75 g.
NR. 10: FRA UTTERSLEV MARK TIL NORDVESTKVARTERET - ny ajourført udgave fra 2002
af Christian Kirkeby, - 56 sider, A5-format, pris 50, - kr., vægt 120 g.
NR. 12: FRA BISKOP ABSALON TIL INDLEMMELSEN I KØBENHAVNS KOMMUNE I 1901, BRØNSHØJ SOGNS 5 LANDSBYER GENNEM 1000 år. - december 2000 – af Svend Olsen, 112 sider, A5-format. - pris 50, - kr., vægt 230,- g.
NR. 13: ERINDRINGSSAMTALER FRA UTTERSLEV, - august 2000 ved Svend Olsen & Niels Nielsen, 47 sider, A5-format, pris 50, - kr. vægt 110 g.
Nr. 23: BISPEBJERGKVARTERET, HVOR DET MESTE BLEV EN DEL AF NORDVESTKVARTERET, 2003 af Christian Kirkeby, 80 sider, A5-format, pris 70, - kr., vægt 160 g.
Nr. 24: KJØBENHAVNS LANDBEFÆSTNING OG ESTRUP GENDARMER, - 2004, af Christian Kirkeby og Svend Ole Nielsen, 68 sider, A5-format, pris 70, - kr., vægt 160 g..
(erstatter notatnumrene 15-16A)
Nr. 25: EMDRUP OG OPPE PÅ BJERGET - om bygningen af Grundtvigskirken, etableringen og udviklingen af Bispebjerg Hospital og Kirkegård, 2006 af Christian Kirkeby, 197 sider, A5-format, pris 160, - kr., vægt 360g erstatter notaterne nr. 6A - 17 - 20 og indeholder nr. 5A
Nr. 27: FOLMER BENDTSEN - EN MALER I NORDVEST, 2008 af Christian Kirkeby 80 sider FORMAT 21x21 cm, vægt 300 g. - pris 130 - kr.
Nr. 28: MIN BARNDOM I BRØNSHØJ, 2008 af Astrid Teisen. Redigeret af Kaare Vissing Andersen, 106 sider, A5-format, vægt 240 g. – pris 110, - kr.
A4-formater – kompendier i A4-format - illustreret med kort og fotos:
NR. lA: HVAD ER BYDELEN BISPEBJERG? - Marts 1999 - af Christian Kirkeby ,
14 sider, pris 30, - kr. - vægt 60 g.
NR. 2A: SOKKELUND HERRED m. m., jan 1999 af Christian Kirkeby 14 sider, pris 30, - kr. - vægt 60 g.
NR. 3-4: ÅER, RENDER OG SØER, VANDFORSYNING OG LOSSEPLADSER, -november 1998. Christian Kirkeby, 20 sider, pris 40, - kr. - 75 g
NR. 5A: BISPEBJERG HOSPITAL - HOSPITALSVÆSNET OPRINDELSE OG UDVIKLING, februar 1999 af Annemette Risager og Christian Kirkeby, - 24 sider, pris 50, - kr., vægt 85g
NR. 11-11A: BYGNINGER I DET OPRINDELIGE NORDVESTKVARTER , september 2000 af Christian Kirkeby, 28+26 sider, pris 60, -kr./50, - kr. – 195 g.
NR. 14: ERINDRINGSSAMTALER FRA NORDVEST-BISPEBJERG, - ved Svend Olsen, Annemette Deneke Risager, Svend Ole Nielsen, Christian Kirkeby, - 36 sider, pris 70, - kr., vægt 110 g.
NR. 18: MALEREN PER KIRKEBY: MIN BARNDOM PÅ BISPEBJERG OG I VOLDPARKEN, maj 2001, 28 sider, pris 60, - kr., vægt 150 g.
NR. 19: GAVLMALERIER PÅ NØRREBRO, NORDVEST, BRØNSHØJ, HUSUM & VANLØSE, maj 2001, af Christian Kirkeby, 43 sider, pris 90, - kr., vægt 150 g.
NR. 21: SAMFUND OG DAGLIGDAG I BRØNSHØJ SOGN I 1600-ÅRENE, - august 2001 af Svend Ole Nielsen, 34 sider, pris 70, - kr. , vægt 110 g.
NR. 26: HISTORISKE PERSONER I BISPEBJERG-NORDVEST, 2006 af Niels Nielsen, Annemette Risager og Leif Rosenstock, pris 70, - kr. vægt 110, sider 34 sider.
NR. 29: FÆSTERE UNDER KRONEN i 1600-TALLET I BRØNSHØJ SOGN, 2010 af Svend Ole Nielsen, 36, sider, - pris 70, - kr. , - vægt 110 g.
......................................
Bestilling af Bøger og kompendier hos:
Christian Kirkeby, Ernst Meyers Gade 20, Humleby, 1772 København V.
tlf. 2546 8917, men helst pr mail: chr.kirkeby@humleby.dk angiv notat. nr. ved bestilling
Gironr.: 4992458: Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev, 2700 Brønshøj
Priser er eksklusive portoudgifter
ontingent for 2010: 125 kr. for enkeltmedlemmer, 175 kr. for husstands-medlemskab og 175 for foreninger/institutioner.
Bankkonto ved kontingentindbetaling: reg.nr. 9570, konto.4 99 24 58
tryk: Tryk & Kopiservice, Bellahøjvej 121, tlf. 3810 1638
...........................